VNI inviterede trænere/ledere til kursus i Multihuset

Fredag aften var VNI's trænere og ledere inviteret i Multihuset til lidt god mad, samt et kursus i forældresamarbejde og lederrekruttering. VNI arragerede for den idrætspris som foreningen blev tildelt sidste år.

Fredag den 21. november 2008 var alle VNI’s trænere og ledere indbudt til et foreningskursus i Multihuset.


Aftenen bød først på en veltilberedt middag, inden DGI-konsulent Anders Kristensen tog fat på den lidt mere seriøse del af arrangementet. Kurset blev afholdt med det overordnede tema ”Forældresamarbejde og lederrekruttering” – men indledningsvist var det samarbejdsøvelser på halgulvet der stod på programmet.

 

 


Deltagerne blev inddelt i grupper og skulle bl.a. samarbejde om at samle en klods op fra gulvet, hvor de deltagere der kunne bevæge krogen, ikke kunne se hvad der skete – så kommunikationen mellem gruppemedlemmerne var altafgørende.


Efterfølgende skulle der bindes et råbåndsknob uden at deltagerne slap fra det tov der blev brugt til øvelsen, hvilket medførte at deltagerne fysisk måtte gennem de rigtige løkker før knobet var bundet.


Hovedparten af aftenen gik efterfølgende med at debattere hvorledes VNI skulle sikre sig fortsat at have de nødvendige trænere og ledere, og hvordan man på naturlig vis får inddraget flere i foreningsarbejdet.


Det gav anledning til nogle interessante diskussioner, hvor det også blev klart at de forskellige aktivitetsudvalg i VNI gør tingene meget forskelligt, og kunne måske drage nytte af hinandens erfaringer.

 

Efterfølgende var der almindelig opbrud og oprydning, da temperaturen i Multihuset ikke ligefrem indbød til mere socialt samvær, som der ellers var mulighed for efter den officielle del af programmet.


VNI’s formand Jesper Rasmussen udtaler efter kurset, at det var rigtig god inspiration, og at det har åbnet øjnene for en række ting vi kunne gøre anderledes i VNI.  - Nu er det op til bestyrelsen og udvalgene at tage de gode ideer med herfra og føre dem ud i livet efterfølgende, slutter Jesper.

 

 

Der er flere billeder i Fotogalleriet. Klik her.

Øvrige nyheder

Kontakt VNI: