Spinning inspirationskursus

Spinning handler ikke bare om, at trampe derudaf i timevis. Der er mange ting at tage højde for. Det erfarede deltagerne på DGI's inspirationskursus, der blev afholdt i Sognehus og Multihuset i lørdags.

 


Lørdag morgen mødte en flok friske spinning entusiaster op til morgenkaffe i Vester Nebel Sognehus, for at deltage i et DGI inpirationskursus i spinning. Holdet var fortrinsvis lokale deltagere fra VNI-spinning hold - men der var dog også enkelt eksterne deltagere, der havde fundet vej til Vester Nebel.


Instruktøren på kurset var Mikael Hansen fra Billum, som er en meget erfaren spinninginstruktør, der havde planlagt et par timers teori inden holdet blev sluppet løs på cyklerne.


Formiddagens emner omhandlede bl.a. programlægning, indstilling af cyklerne og hvordan man bør optræde som instruktør - så der blev lyttet og diskutteret flittigt mens rundstykkerne blev fortæret.


Deltagerne var en god sammensat gruppe af nuværende instruktører, kommende instruktører - og folk der blot havde interesse for spinning og gerne ville vide lidt mere om sporten. Efter en sandwich ved middagstid foregik eftermiddagnes spnningtimer i Vester Nebel Multihus, hvor Mikael havde planlagt 2 x 45 minutters spinning.

 

 


Her fik deltagerne lov til at prøve det program af der var blevet lagt om formiddagen ligesom det var en oplevelse for deltagerne at se den udstråling og gejst Mikael lagde for dagen. Efter den første spinninglektion trængte de fleste deltager nok til en pause - men den måtte de vente endnu 45 minutter på, da Mikael fortsatte direkte over i næste lektion.


Her blev der kørt nogle længere og hårdere sekvenser, ligesom der blev sluttet af med en øvelse hvor Mikael havde ladet sig inspirere af den kendte instruktør Chris McDonald og trådte af cyklen og gik rundt på gulvet og opilnede deltagerne.


Efter en hård dag sluttede kurset af med en sodavand og et stykke kage, mens deltagerne udvekslede dagens erfaringer. Alt i alt var den en flok meget inspirerede deltagere der gik fra kurset med stor lyst til at prøve nogle af de nye ting af i praksis.

 

 


Spinningholdene i Vester Nebel kører fortsat, og der er mulighed for at deltage for 30 kr. pr. gang, hvis der er ledige cykler. Holdene kører som følger - og du kan blot kontakte Henriette på 7516 9878 eller møde op i Multihuset for at være med.


                                                  Tirsdag 20 - 21 v. Henrik Henriksen
                                                  Tirsdag 21 - 22 v. Jesper Rasmussen
                                                  Torsdag 21 - 22 v. Jesper Rasmussen

                                                  Søndag 9.30 - 10.30 v. Poul Christensen

Øvrige nyheder

Kontakt VNI: