Sejre til V.N.I - volley

Volleyballafdelingen i V.N.I deltager i år i Esbjerg-turneringen, der spilles over seks lørdage hen over vinter-halvåret. Anden runde af mix-tuneringen blev spillet i lørdags, og det blev sejre i begge kampe.

 


I den første turneringsrunde, der blev afviklet den første weekend i oktober, måtte Vester Nebel-mandskabet vende slukøret hjem, med to nederlag i bagagen. Men i den seneste weekend ville spillerne det anderledes.


I den første kamp mod KS var der ganske tæt løb. Første sæt tabte V.N.I med 24 - 26 efter at have ført 7 - 2 i starten.


Andet sæt blev en tæt og udmattende affære. Fra stillingen 18 - 23 fik V.N.I kæmpet sig op på 24 - 24, hvorefter holdene fulgtes ad, indtil V.N.I til sidst vandt 30 - 28.


I tredje sæt fulgtes de to hold til stillingen 8 - 8. Men så fandt V.N.I- spillerne det effektive spil frem og sikrede sig sejren med 15 - 11.

 

I rundens andet opgør mødte holdet Rørkjær. Et hold der kæmpede bravt, til trods for, at de kun stillede med fem spillere. Kampen var jævnbyrdig langt hen af vejen, men da V.N.I-spillerne fik kommunikationen til at fungere lidt bedre end i den første kamp, kunne denne kamp afgøres i to sæt 25-18, 25-21 


Holdet spiller igen i turneringen den 1. december.

Øvrige nyheder

Kontakt VNI: