Juleafslutning i VNI Volley

Lørdag formiddag mødtes størstedelen af VNI volleyballs seniorafdelingen til jule-volley og efterfølgende julefrokost i Sognehuset.

Først et par timer med sved på panden og masser af boldspil i Multihuset, og derefter et par timers julehygge i Sognehuset. Det skal ikke være noget vildt, det var en klar aftale inden arrangementet.


Selve spillet var da heller ikke specielt meget mere prangende, end det plejer at være, men den julefrokost der efterfølgende blev serveret, manglede absolut ikke noget.


Der var marineret sild, sennepssild, æg, tomat, medisterpølse, frikadeller, leverpostej, æbleflæsk og et overdådigt ostefad. Nåe ja, så naturligvis en øl og en snaps dertil.




Fotografen undgår at knipse, når folk har bestik i munden. Derfor er vi glade! Foto: Kim Thorsen


Under frokosten blev der også holdt et par taler. Ejvind Vissing konstaterede blandt andet, at volleyball afdelingen, med de resultater der er opnået i Esbjerg turneringen og med den ånd der generelt er til træningsaftenerne, burde kunne blive dagens succes på side tre i JydskeVestkysten...


Der var kun én ting, der ikke var så heldigt under volleyballafdelingens julefrokost. Den der havde medbragt øl og snaps, havde tilsyneladende været så uheldig, at få fat i så dårlige flasker, at Levin Nielsen blev dårlig af det, dagen efter!


De allermest sejlivede deltagere sluttede omkring kl. 21.30, da taktikken for det kommende halvår var blevet lagt!


Volleyballafdelingens seniorhold ligger ikke på den lade side mellem jul og nytår. Der spilles nytårsvolley torsdag aften fra klokken 19 til ca. 21


Flere afslørende billeder i Fotogalleriet  Klik her

Øvrige nyheder

Kontakt VNI: