Gymnastikopvisning 2006

Søndag den 19. marts 2006 blev der afholdt en flot afslutning på vinterens aktiviteter i Vester Nebel Multihus.

Dagen startede med en håndboldkamp, hvor foreningens yngste håndboldspillere spillede en intern kamp på hallens gulv - godt opildnet af de to trænere Heidi Nielsen og Abelone Søkilde.

 

Efterfølgende blev VNI's nyeste vinteraktivitet - Volleyball - vist for publikum med et par opvisningskampe. Ungdomsholdet viste flot spil under kyndig vejledning af Ejvind Vissing og Gert Hansen. Seniorholdet udkæmpede også en drabelig dyst på banen, hvor der blev vist mange gode dueller, hvor det blev kæmpet til det sidste.

 

Den traditionelle gymnastikopvisning bød på opvisning af et meget stort hold Forældre/barn, hvor Conny Skov og Mette Andersen legede med sig gennem opvisningen. Det så ud til at både børn og voksne har haft nogle gode timer - og jeg tror aldrig vi har haft så stort et hold før.

 

STEP-holdet var også i år repræsenteret - og i år med et rigtig flot show.

Inge Henriksen har instruerede de friske piger til en opvisning der ikke er set bedre i siden STEP blev en del af VNI's aktiviteter.

 

Til sidst var det endelig tid til at Pige-sjov holdet kunne komme på gulvet.

Pia og Camilla Mathiassen har trænet holdet hele sæsonen, og pigerne nød at vise deres kunnen. Springholdet ved Daniel Mathiassen måtte desværre melde fra, da alle med undtagelse af en enkelt gymnast var ramt af sygdom.

 

Alt i alt var det en rigtig flot opvisning, hvor rigtig mange mennesker havde valgt at trodse det gode solskinsvejr og tilbringe eftermiddagen i Multihuset. Der var over 150 fremmødte til at se på de mange aktive boldspillere og gymnaster, så det var en stor succes, som vi ser frem til at kunne gentage næste år efter endnu en vintersæson.

 

Carsten Christiansen har taget en række billeder fra dagens aktiviteter. Disse kan ses i foto galleriet. klik her!

Øvrige nyheder

Kontakt VNI: