Drengelejr 2014

Den første weekend i januar var vi 18 gymnaster og 3 voksne, som tog afsted til drengelejr i Helle Hallerne.

I starten blev vi inddelt i grupper og her var vi så heldige at komme sammen med vores klassekammerater fra Tarp/Bryndum, som vi fulgtes med hele weekenden.

De 3 første aktiviteter foregik udenfor. Spejderne havde arrangeret en form for fangeleg, hvor hvert hold samtidig skulle erobrer de andre holds kegler og passe på egne kegler.

Herefter stod det på slædekørsel efter en traktor, som kørte rundt på en stup mark. Det var smaddersjovt og alle børn havde mudder fra top til tå.

Til sidste stod det på samarbejde, hvor vi skulle flytte en mini-big balle på 10 runde hegnspæle, binde noget snor sammen, så vi endte med en snor på 10m og så ellers få transporteret mini-big ballen tilbage til start.

Efter middagsmaden sprang vi på air-track, ogPE-bane. Næste time blev vi inddelt i 3 hold, hvor vi skulle spille hockey, fodbold og dødbold.

Kl. 15.30 fik vi en sportsbolle og saft, så vi var klar til en time på trampolinerne og en time i svømmehallen.

Kl. 18 var der aftensmad og herefter blev tiden brugt på at købe slik og hygge i den store hal.

Kl 19 var vi atter i gang med aktiviteter. Vi startede ud med Honkey Tonkey tons, som var fangelej på alverdens redskaber, det var vildt sjovt og hårdt. Herefter skulle vi ud at bade igen og sidste aktivitet var Hip Hop, men her var halvdelen af børnene ved at være så færdige at de begyndte at finde deres soveposer frem.

Kl. 21.45 var der underholdning, hvilket bestod i at 24 drenge fra ynglinge rep. og repræsentations-holdet sprang på air-track og i trampolin for os. De var rigtig dygtige og drengene var vildt begejstret.

Vi fik natmad som afslutning på dagen og kl. 23.30 var der helt ro.

Kl. 7 var det op og i gang igen. Vi fik morgenmad, ryddede op, lavede lidt gulvgymnastik og til slut var der tovtrækning mellem de forskellige hold.

En rigtig god og hyggelig weekend, med masser af aktiviteter og udfordringer.

Tak for en god weekend.

Ken Bloch, Jesper Boesen og Marianne Christensen

Øvrige nyheder

Kontakt VNI: