Der var tale om oprejsning til holdet, der i den seneste spillerunde satte fire vigtige point til.
Holdet var ellers ramt af et par afbud, men så kunne spillerne til gengæld nyde godt af et gensyn med Semik, og gøre brug af Glen fra ungdomsafdelingen.
Kom skidt fra start
Det var som om at spillerne lige skulle finde hinanden i første sæt, i lørdagens første kamp mod Skatte Center Esbjerg (SCE). Efter fem-seks minutters spil var Vester Nebel bagud med 3-10. Men efter en fremragende serve-serie fra Marek Wróbel, kom VNI-holdet ind i kampen igen. SCE havde sæt-bold ved stillingen 21-24, men det rystede ikke VNI-spillerne, der erobrede serven og vandt sættet 26-24.
I andet sæt var der jævnbyrdighed hele vejen, med mange tætte dueller undervejs. Vester Nebel-holdet kom dog foran med 21-17, men endnu engang kneb det med at holde SCE ude af kampen. Fra stillingen 24-24 vandt VNI-holdet dog de sidste to bolde - og dermed kampen, med cifrene 26-24.
Blev varmet op
I lørdagens anden kamp var modstanderes SNIF, et hold med en noget højere gennemsnitsalder end VNI-holdet. VNI havde til tider let ved at vinde boldene, men alligevel endte det også med et tæt første sæt, som VNI kun vandt knebent med - ja, 26-24.
Men i kampens andet sæt var Vester Nebel-holdet som forhandlet. Alle spillerne leverede en holdpræstation. Og så spillede Rune Petersen i særklasse, med mange gode parader i forsvaret. Holdet kom foran med 17-3, før der blev givet lidt ved døren til SNIF-holdet. VNI-Volleyball vandt sidste sæt 25-10.
Esbjerg-turneringen blev afsluttet med spisning og efterfølgende bal. Men her gjorde VNI-volleyball ikke meget væsen af sig, i det ikke en eneste spiller havde meldt sig.
Til næste år bliver det et krav, at alle der deltager i kampene også deltager i afslutningsfesten.